hej
Hvem er vi?

Jeg hedder Susanne og jeg er vild med alle dyr. Specielt katte og jeg har selv haft kat 1981. En enkelt gang har jeg haft brug for at få passet mine katte i en pension, men jeg kunne ikke lide den behandling og de forhold, mine katte fik, så jeg besluttede, at hvis jeg på et tidspunkt havde mulighed for at åbne en kattepension, skulle det absolut gøres bedre.

I foråret 2006 købte min mand og jeg vores dejlige gård og besluttede, at drømmen om en kattepension skulle afprøves. Men spændende var det, om jeg var kommet for langt ud på landet og om der var nogen, der ville have passet en kat og betale for det? Heldigvis viste det sig, at behovet var der, endda et stort behov og jeg har siden åbningen i april 2007 måttet udvide flere gange. Sammenlagt har jeg nu en pension med et areal på over 200 m2, som kan opvarmes. Endvidere har jeg en hyggelig lille afdeling på 30 m2, som kun bruges i sommerhalvåret. 

Jeg har siden maj 2014 været aktiv i Dyrenes Beskyttelse som kredsassistent. Med dette arbejde kan jeg gøre en forskel og hjælpe alle slags dyr. Jeg har deltaget i flere kurser, og det er en masse spændende viden jeg får.


 
Odsherreds Kattepension | Kroenborgvej 50 | 4550 Asnæs | Tlf.: +45 24602354